Puha,
nu er der godt nok ikke mange dage igen til turen går et halvt år til
Uganda og må nok indrømme det er med blandede følelser jeg går ind til
det. Jeg har valgt at tage min sidste praktik som pædagogstuderende i
Afrika, hvor jeg primært skal være på et børnehjem i Masindi, som ligger
i det nordvestlige Uganda (se kort til højre). Er helt sikker på at det bliver en KÆMPE
oplevelse for livet, jeg på ingen måde vil være foruden, men samtidig
enormt angstprovokerende at skulle væk fra alt og alle man kender og
lige pludselig indgå i en vildt fremmed kultur, som ligger så fjern fra
vores egen.
Nogle
af de ting jeg forventer mig under mit ophold i Uganda, er at få lov
til at stille mig undrende og spørgende til landets kultur og
traditioner og derved også blive klogere på deres grund ideologi inden for deres menneskesyn og
institutions arbejde.
Samtidig håber jeg at jeg under mit ophold bliver klogere på mig selv,
mine grænser og mine holdninger.
Min største faglige udvikling tror jeg må blive forskelligheden i dansk og afrikansk kultur, såsom de manglende resurser i for af økonomi og faglighed. Derudover ser jeg også det manglende fokus på socialarbejde som en kæmpe udfordring, da det er noget af det vi lægger størst vægt på i de danske institutioner (sociale færdigheder/kompetencer, sociale relationer, m.m.).
Mine forventninger til at være dansker i Uganda, er at blive taget ordentligt imod, samt respekteret for vores forskelligheder, ligesom jeg vil komme med et åbent sind til deres kultur og respektere deres traditioner og værdier.
Min største personlig udvikling vil helt sikkert være det lige pludseligt at skulle stå på helt egne ben og så i et vildt fremmed land, med en kultur der ligger så fjern fra den danske, jeg er vant til. Det vil uden tvivl modne mig en hel del og hjælpe mig til at blive mere selvstændig og åbensindet til jeg kommer hjem til det trygge Danmark igen og derudover har engelsk aldrig været mit stærkeste sprog, så det kan også kun blive bedre!
En af mine største bekymringer dernede vil nok være at blive smittet af nogle de mange sygdomme, der er risiko for dernede. Derudover har vi også fået afvide at vi nok skal forberede os selv på at der er nogle af børnene på børnehjemmet der går hen og dør undervejs af enten sult, malaria eller aids og det tror jeg godt kan blive svært at skulle håndtere i starten, selvom jeg har prøvet at forberede mig selv på det psykisk, men så er det godt at vi kommer til at bo sammen med en anden medstuderende vi kender fra Danmark, så vi har en anden vi kender i forvejen til at få vendt nogle tanker og følelser med.
Men det jeg nok kommer til at savne mest er helt sikkert mine familie og venner herhjemme og de trygge omgivelser omkring en. Det vil uden tvivl blive utroligt hårdt til tider, da jeg har været vant til at have de nærmeste inden for en radios af 40 km og lige pludselig skulle vende sig til der nu er 10.000 km imellem os og ikke bare lige kan springe ind i bilen for at sige hej. Men vil helt sikkert modne mig en hel del og være med til at gøre mig mere selvstændig, som jeg vil få brug for senere hen på arbejdsmarkedet.
Det jeg forventer at komme hjem til Danmark med er først og fremmest en udvidet pædagogisk faglighed, viden og tilgang, samt en større viden om den afrikanske kultur og deres levevilkår. Personligt forventer jeg at få overskredet en del grænser undervejs, bl.a. i form af den hygiejniske standart og deres opdragelses form, men alt dette ser jeg kun som en del af oplevelsen, som uden tvivl blive kæmpe stor og husket for livet!
